OVERBLIK: 37-åRIG TILTALT I MIA-SAGEN NæGTER VOLDTæGT OG DRAB

En 37-årig mand er ved Retten i Aalborg tiltalt for at have voldtaget, dræbt og parteret den 22-årige Mia Skadhauge Stevn sidste år.

Læs om forløbet her:

* 6. februar 2022 klokken 06.09 steg Mia Skadhauge Stevn ind i en mørk bil ud for Vesterbro 99 efter en bytur i det centrale Aalborg.

* Den 37-årige er tiltalt for - mod kvindens vilje - at have kørt hende til et øde skovområde ved Hammer Bakker og til den tiltaltes hus i Flauenskjold, hvor han et eller begge steder skal have voldtaget og dræbt hende.

* Den 22-årige blev ifølge anklageskriftet udsat for "betydelig lemlæstelse" og blev blandt andet udsat for sammenklemning af brystkassen og kvælning.

* Derefter parterede den tiltalte liget med en elektrisk bajonetsav, en hobbykniv og en saks. Flere dele anbragte han også i afløbsrens og opblandet kaustisk soda for at opløse dem.

* Han spredte ad flere omgange ligdelene i Dronninglund Storskov, inden han blev anholdt 9. februar.

* Den 37-årige har erkendt usømmelig behandling af lig, men nægter sig skyldig i voldtægt og drab.

* Han har forklaret, at han samlede Mia Skadhauge Stevn op og tilbød hende et lift hjem. Under køreturen udviklede de ifølge den tiltalte en seksuel relation, som endte med, at de ville dyrke sex i et skovområde.

* I skoven faldt Mia Skadhauge Stevn ifølge den tiltaltes forklaring. Faldet fik ifølge den tiltalte fatale følger for den 22-årige sygeplejestuderende.

* Han hævder, at hun blev alvorligt kvæstet og døde i bilen på vej mod sygehuset.

* Han gik i panik og kørte hende i stedet hjem til sig selv på bopælen i Flauenskjold. Her besluttede han sig for at skaffe liget af vejen, har han forklaret.

* Sagen er rejst som en nævningesag. Det betyder, at tre dommere og seks nævninger skal afgøre sagen.

* Retten i Aalborg har afsat ni dage til sagen, og den sidste dag er 29. juni.

* Anklagemyndigheden går efter fængsel på livstid - alternativt forvaring - hvis den tiltalte findes skyldig.

Kilde: Ritzau, anklagemyndigheden og Nordjyllands Politi.

/ritzau/

2023-06-09T13:00:42Z dg43tfdfdgfd