16-åRIG DRENG I KRITISK TILSTAND EFTER SAMMENSTøD MED BIL

En 16-årig dreng er i kritisk tilstand, efter at han var involveret i en ulykke i Randers.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Ulykken skete natten til fredag, hvor politiet klokken 00.18 fik en anmeldelse om, at en ung knallertfører var stødt sammen med en bil i krydset Tebbestrupvej/Kallehavevej.

- Føreren af bilen, en 37-årig kvinde, kom ikke noget til, og i første omgang tydede det på, at den 16-årige knallertfører alene havde pådraget sig nogle mindre kvæstelser, skriver politiet.

- Han blev kørt til behandling på skadestuen, og her viste det sig senere, at han var kommet mere alvorligt til skade end først antaget, og hans tilstand blev betegnet som kritisk.

En bilinspektør skal undersøge uheldet nærmere for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

/ritzau/

2023-06-09T12:45:38Z dg43tfdfdgfd